Rotary-klubberne, Inner Wheel og Rotaract i Odense har afholdt julekoncert i Odense Domkirke lørdag den 27. november. Overskuddet går ubeskåret til Palliativt Frivilligt Netværk (PFN). Vi takker de mange tilhørere, som dermed støtter den værdifulde indsats i PFN.
Finansieringen af PFNs aktiviteter sker ved også at skaffe medlemmer og midler fra fonde. Fonde tillægger det stor betydning, at der bl.a. er en bred medlemsskare. Derfor håber vi, at mange også vil støtte dette Rotary-initierede projekt ved at blive medlem af PFN (årskontingentet er kun 200 kroner for personligt medlem og 300 kr. for husstandsmedlem) – læs mere på: https://www.foreningen-pfn.dk/stot-pfn/

PFNs formål er at tilbyde en frivillig indsats hos uhelbredeligt syge og deres pårørende, der ønsker at kunne blive i eget hjem. Normalt gennemfører ca. 50 frivillige årligt ca. 900 besøg fordelt på godt 100 hjem på Fyn.